Når vi tænker på middelalderens våbenskjolde, er der nogle dyr, som næsten føles selvskrevne. Løven stod for styrke og mod. Ørnen signalerede magt. Hjorten kunne forbindes med værdighed, og selv den sagnomspundne enhjørning virker efter århundreders brug næsten helt naturlig på et våbenskjold.
Når du tænker på heraldik og historiske våbenskjolde, ser du nok stolte riddere for dig. Mænd af ære, der red i krig med brølende løver, majestætiske ørne og glimtende sværd på deres skjolde for at indgyde frygt i fjenden.Men... sådan var det langt fra altid.I virkeligheden var middelalderens adelige, herolder og byfædre besat af platte visuelle...
Nogle steder mærker man historien, før man overhovedet begynder at lede efter den.
De fleste af os kender vores forfædres navne, fødsels- og dødsdatoer. Men bag tallene og slægtstræet ligger noget mere uhåndgribeligt – noget der ofte påvirker os mere, end vi er klar over. Vi kalder det den usynlige arv.
I en verden fyldt med masseproducerede genstande, der hurtigt bliver udskiftet, findes der stadig ting, som familier holder fast i gennem generationer. Disse genstande kalder vi familie-relikvier. Men hvad er det egentlig, der gør en almindelig genstand til noget så dyrebart, at ingen i familien vil skille sig af med den?
De fleste af os går rundt med den samme tanke fra tid til anden. Vi vil gerne bevare familiens historie. Vi vil gerne sikre, at vores børn, børnebørn og oldebørn en dag ved, hvor de kommer fra, og hvem de mennesker var, som gjorde familien til det, den er i dag. Alligevel bliver det ofte ved tanken. Ikke fordi ønsket...
Forestil dig et øjeblik, at dine oldebørn en dag sidder med et gammelt fotografi i hænderne.
Når vi her på Our Ancestral Legacy kaster os ud i teorier om, at Gorm den Gamle kom fra det vilde vikingekongedømme i York, eller at sagnkongen Sigurd Snogøje i virkeligheden var Paris' skræk, Kong Sigfred, sidder der måske en kildekritisk historiker et sted og ryster på hovedet.
I vores forrige artikel undersøgte vi, om Gorm den Gamle muligvis havde rødder i det vilde vikingekongedømme i York. Hvis vi følger Jelling-slægtens spor endnu længere tilbage, støder vi på et af nordisk histories største mysterier: Sigurd Orm-i-Øje.
I mange år var slægtsforskning noget, der foregik i støvede papirer. Hvis en fødsel var resultatet af en hemmelig affære eller et brudt forhold, kunne historien pakkes væk i krogene. Hvis blot det officielle ægteskab så pænt ud på papiret, forblev hemmeligheden intakt.