Underbukser, testikler og lortespande: Middelalderens mest gakkede våbenskjolde

Når du tænker på heraldik og historiske våbenskjolde, ser du nok stolte riddere for dig. Mænd af ære, der red i krig med brølende løver, majestætiske ørne og glimtende sværd på deres skjolde for at indgyde frygt i fjenden.Men... sådan var det langt fra altid.I virkeligheden var middelalderens adelige, herolder og byfædre besat af platte visuelle jokes, grov voksenmobning og passive-aggressive svinere til skattefar. Hvis vi dykker ned i de officielle historiske arkiver, finder vi en sand guldgrube af fuldstændig absurde skjolde.Spænd cykelhjelmen – her er historiens absolut mest gakkede våbenskjolde, opdelt i tre kategorier, der vil få dig til at spærre øjnene op.

TEMA 1: Middelalderens far-jokes (Visuelle ordspil)

Før i tiden var der mange, der ikke kunne læse. Derfor opfandt man canting arms – våbenskjolde, der bogstaveligt talt illustrerede ejerens efternavn. Det førte til nogle utroligt gakkede billeder på slagmarken.

Jan van Abbenbroeck (Underbukserne på rød bund)

I et officielt hollandsk våbenatlas fra år 1405 finder vi adelsmanden Lord Jan. Hans efternavn endte på "-broeck". På gammelhollandsk betød det oprindeligt "marskland", men i hverdagssproget betød det slet og ret: underbukser. Lord Jan ejede joken fuldstændig og smækkede tre par sirligt foldede, hvide herreunderhukser op på sit officielle skjold. Forestil dig at ride i krig bag det flag.

William Shakespeare (Ryst med spyddet)

Da Shakespeares far endelig fik tildelt et adelsvåben i 1596, hoppede de direkte med på bølgen. Efternavnet er sammensat af Shake (at ryste) og Spear (et spyd). Skjoldet viser en falk, der – helt bogstaveligt – står og ryster et gyldent krigsspyd. Det var datidens svar på at skrive sit navn med blokbogstaver.

Gresham var en af Englands rigeste mænd i det 16. århundrede. Da hans efternavn mindede om det gamle ord for græs (Gresh), valgte han at sætte en enorm, grøn græshoppe på sit skjold. Den dag i dag sidder der store guldgræshopper som vejrvirner i Londons finansdistrikt som en hyldest til ham.

Det britiske kongehus elsker stadig de her skjulte jokes. Da Prinsesse Beatrice fik sit våbenskjold, delte herolderne hendes navn op: Bee-a-tris lyder næsten som "Bee thrice" (Bi, tre gange). Kigger man helt tæt på hendes skjold, har de indgraveret nøjagtig tre små honningbier.

TEMA 2: Statslig voksenmobning & skattestraf

Baggrunden: Solkongens pengemangel

I 1696 var den franske kong Louis XIV (Solkongen) hårdt presset økonomisk på grund af de mangeårige europæiske krige. For at rejse kapital udstedte han et edikt, der påbød, at alle adelige, borgerlige, lav og selskaber, der brugte eller ønskede at bruge et våbenskjold, skulle registrere det i det kongelige våbenkontor (Armorial Général de France) ledet af herolden Charles d'Hozier. 

Modstanden og heroldernes hævn
Da mange borgerlige – herunder apotekere, læger og rige købmænd i regioner som Bretagne – nægtede at lade sig registrere for at undgå den høje afgift, tog staten drastiske midler i brug. Herolderne fik tilladelse til at pålægge genstridige borgere et våbenskjold mod deres vilje og opkræve pengene med magt. 

For at straffe og ydmyge dem, der nægtede at samarbejde, designede de kongelige herolder en række dybt satiriske og hånende våbenskjolde, der direkte refererede til personernes erhverv på den mindst flatterende måde 

Apotekeren med natpotterne
Da en lokal apoteker i Bretagne nægtede at dukke op og betale sin heraldiske skat, designede herolderne et våbenskjold til ham i hån. Skjoldet kom til at vise et stort klystér-apparat (datidens tarmsprøjte) omgivet af tre hvide natpotter. Det ultimative stempel fra staten.

Philippe de La Folie (Galskabens hofnar)
En lokal notar havde det uheldige efternavn La Folie, som direkte betyder "Galskab" på fransk. Da han nægtede at betale skatten frivilligt, tvang myndighederne ham til at bære et våbenskjold, der viste en fuldt udklædt, hoppende hofnar. Han måtte altså gå rundt med et officielt stempel på, at hans familie var bindegale.

Denne mands efternavn betød "Den gifte mand". Da han lagde sig ud med herolderne, trak de på en gammel europæisk overtro om, at gifte mænd med utro koner fik "horn i panden". Hans officielle, tvungne våbenskjold fik påmalet et par gigantiske hjortehorn som en evig offentlig hån af hans ægteskab.

I Tyskland og Østrig tog man skammeligheden skridtet videre. Hvis en rig herremand tabte en stor retssag om skattesvig, kunne kejseren idømme ham et Schandwappen (skam-våben). Motivet? En figur af en mand, der sidder og skider guldmønter. En meget direkte middelalderlig måde at sige: "Du tror vidst, du skider penge – så her er dit nye logo."

TEMA 3: "Hvad røg de dengang?!" (Gakkede byvåben og bizarre historier)

Nogle gange var det hverken ordspil eller straf – nogle gange var folk bare helt utroligt mærkelige, når de valgte deres symboler

Bynavnet for denne tyske by mindede om ordet kröpen (at kravle). Deres officielle byvåben, som de stadig bruger i dag, viser en midaldrende mand i fin middelalderdragt, der kravler rundt på alle fire. Det ligner mest af alt en mand, der har tabt sine kontaktlinser på et dansegulv klokken 03 om natten.

Da den estiske kommune Kanepi skulle have nyt våbenskjold i 2018, stemte borgerne med overvældende flertal for en lokal sandhed. Da byens navn betyder hamp, viser deres officielle, statsgodkendte våbenskjold i dag et stort, grønt cannabisblad på en sølvbaggrund.

I stedet for en sej løve valgte den engelske Lumley-familie en pelikan. Men ikke en normal en. Skjoldet viser en pelikan, der hakker et stort, blødende hul i sit eget bryst. I middelalderen troede man fejlagtigt, at pelikanmødre vækkede deres døde unger til live med eget blod. I praksis ser det bare ud som om, de red i krig med et billede af en fugl, der begår harakiri.

En lokal adelsmand i Tyskland kom til at fornærme sin herold inden designmødet. Hævnen? I stedet for en stolt løve, endte hans skjold med at vise en hidsig kat, der skyder ryg og har en fed, død mus i munden.

De skotske klaner var rå, men klanen MacLeod of Lewis tog prisen. Deres officielle hjelmtegn viser et afhugget, blødende mandshoved med vildt hår og skæg. Myten siger, at en tidlig klanleder halshuggede en fjende midt under et slag, og da han manglede et flag, råbte han: "Dette er mit logo nu!"

Selv paven har humor. Da Joseph Ratzinger blev pave, fik han sat en brun bjørn, der har en sirligt pakket rygsæk spændt fast på ryggen, på sit skjold. Det var en intern joke baseret på en gammel bayersk myte, og hans egen måde at sige, at han nu var blevet "Guds pakæsel", der skulle slæbe kirkens vægt til Rom.

Hvad ville DIT skæve våbenskjold være?

Hvis du skulle designe et heraldisk skjold ud fra det moderne livs frustrationer og jokes, hvordan ville det så se ud? En doven kat på en sofa? En smartphone med lavt batteri? En kaffekop omgivet af tre pæne croissanter?Heraldikken beviser i hvert fald én ting: Vores forfædre tog måske deres titler seriøst – men de tog sjældent sig selv alt for højtideligt!