Guide: Rejsen til Amerika – Sådan sporer du slægtens emigranter

Mellem 1850 og 1920 oplevede Danmark en gigantisk udvandringsbølge. Over 300.000 danskere pakkede alt, hvad de ejede, købte en enkeltbillet til en dampbåd og forlod fædrelandet for altid. De fleste drømte om lykken, guldet og billig jord i Amerika – "Guds eget land".

Næsten alle danske familier har en gren, der pludselig forsvinder ud af folketællingerne i slutningen af 1800-tallet. Ofte efterlod de sig kun et rygte i familien om en "rig onkel i Amerika", som ingen rigtig ved, hvad blev af.

At spore en forfader, der krydsede Atlanten, er en af de sjoveste og mest belønnende discipliner inden for slægtsforskning. Fordi de rejste mellem to bureaukratiske lande, er sporene efter dem enorme – både i de danske udrejseprotokoller og de amerikanske immigrationsarkiver.

I denne guide viser vi dig trin-for-trin, hvordan du finder din anes præcise afrejsedato, det skib de sejlede med, og hvordan du følger deres nye liv på den anden side af havet.

1. Den danske guldmine: Københavns Politis Udvandringsprotokoller

Dansk slægtsforskning har en kæmpe fordel, når det gælder udvandring. Fra 1869 til 1940 holdt Københavns Politi nemlig nøje øje med alle udvandringsagenter for at beskytte folk mod svindel. Det betyder, at hver eneste dansker, der købte en billet hos en dansk udvandringsagent, blev registreret centralt.

Disse protokoller er i dag fuldstændig digitaliserede og søgbare online (f.eks. via Det Danske Udvandrerarkiv eller Rigsarkivets søgesystemer).

Det finder du i udrejseprotokollen:

Når du søger på din anes navn, får du øjeblikkeligt adgang til:

• Deres fulde navn, alder og seneste opholdssted i Danmark.

• Deres præcise afrejsedato.

• Navnet på det skib eller det dampskibsselskab, de sejlede med (f.eks. Thingvalla-linjen).

• Deres første destination i Amerika (f.eks. "New York", "Chicago" eller "Nebraska").

2. Rejsen over Atlanten: Passagerlisterne

Når du ved, hvornår din ane forlod Danmark, skal du finde ud af, hvor de gik i land. De fleste danskere ankom til de store havnebyer på den amerikanske østkyst.

Castle Garden og Ellis Island (New York)

Hvis din ane ankom til New York mellem 1855 og 1890, gik de i land ved Castle Garden. Hvis de ankom efter 1892, foregik det på det berømte Ellis Island. Begge institutioner har enorme, gratis online databaser, hvor du kan søge direkte på passagerlisterne (Passenger manifests).

• Guldkorn i listerne: Her kan du se skibets originale passagerliste, hvor kaptajnen har noteret din anes helbred, hvor mange penge de havde på lommen (for at sikre, at de ikke faldt staten til byrde), hvem de rejste sammen med, og navnet på den slægtning eller ven, de skulle ud at besøge i Amerika.

3. Det nye liv: Amerikanske folketællinger og "Obituaries"

Når din forfader først havde bosat sig i USA, skiftede de ofte navn for at passe bedre ind. Jens Christian Jensen blev til Chris Jensen, og Marie blev til Mary. Det skal du have i baghovedet, når du søger videre i de amerikanske kilder:

US Federal Census (Folketællingerne)

USA afholder folketælling hvert 10. år (f.eks. 1900, 1910, 1920 osv.). Disse kan findes via store slægtsdatabaser som FamilySearch (gratis) eller Ancestry.

• Det vigtige spor: I de amerikanske folketællinger skal du kigge efter kolonnerne for "Immigration Year" og "Naturalization" (Na/Al). Her står der præcis, hvilket år de ankom, og om de er blevet amerikanske statsborgere.

Find A Grave og Obituaries (Dødsannoncer)

Amerikanerne har en fantastisk tradition for meget lange og detaljerede dødsannoncer (obituaries) i lokalaviserne, når folk dør.

• Find A Grave: En enorm, frivillig database, hvor folk fotograferer gravsten over hele USA. Finder du din anes gravsten her, er der ofte tilknyttet en lang nekrolog skrevet af familien, som oplister alle deres børn, hvornår de kom fra Danmark, og hvad de arbejdede med i deres nye hjemland.

4. Trin-for-trin: Sådan finder du den tabte udvandrer

Følg denne opskrift for at krydse Atlanten i din slægtsforskning:

Trin 1: Find det sidste spor i Danmark

Find din ane i den sidste danske folketælling, de optræder i. Hvis de er der i 1880, men mangler i 1890, har du et tidsvindue på 10 år, hvor de må være rejst. Tjek også kirkebogen under "Afgangslister" for at se, om præsten har noteret "Rejst til Amerika".

Trin 2: Søg i Københavns Politis Udvandringsprotokoller

Indtast navnet på databasen over udvandrere. Brug fødesognet eller alderen til at sortere de forkerte fra. Noter skibsnavnet og datoen.

Trin 3: Hop over til FamilySearch eller Ellis Island

Søg på skibets ankomstdato i de amerikanske immigrationsdatabaser. Når du finder passagerlisten, har du det officielle bevis på, at din forfader overlevede den ugelange, barske tur over havet og trådte ind på amerikansk jord.

Broen over Atlanten

Når du finder din anes navn på en slidt, håndskrevet passagerliste fra New Yorks havn, mærker du for alvor historiens vingesus. Det er fortællingen om mod, afsavn og håb. Mange af de danskere, der rejste ud, så aldrig deres forældre eller søskende igen. Ved at spore deres rejse og finde deres amerikanske efterkommere, bygger du en bro over havet og samler de tråde i dit stamtræ, som blev klippet over for mere end hundrede år siden.