Guide: Borgerlige vielser og skilsmisser – Når kærligheden brast i gamle dage

Når vi laver slægtsforskning, følger vi ofte den traditionelle, snorlige sti: En ane bliver født, konfirmeret, gift i kirken og til sidst begravet på den lokale kirkegård. Men vores forfædres kærlighedsliv var ikke altid en dans på roser. Præcis ligesom i dag, var der par, der fandt sammen uden om kirken, og ægteskaber, der gik så grueligt i opløsning, at den eneste udvej var separation eller skilsmisse.

Hvis du leder efter et bryllup i kirkebogen, som burde være der, men som er sporløst forsvundet, eller hvis du undrer dig over, hvorfor en formor og farfar pludselig bor hver for sig i en folketælling, har du sandsynligvis ramt en borgerlig vielse eller en historisk skilsmissesag.

Disse sager blev ikke styret af kirken, men af staten, amterne og domstolene. Det betyder, at de har efterladt sig nogle af de mest dramatiske, personlige og detaljerede kilder i den danske historie.

I denne guide viser vi dig, hvordan du sporer de borgerlige vielser og finder de glemte skilsmissesager på Rigsarkivet.

1. De borgerlige vielser: Da rådhuset overtog kirken

Indtil midten af 1800-tallet var det i praksis umuligt at blive gift i Danmark uden en præst. Men med Grundloven i 1849 kom der religionsfrihed, og i 1851 indførte staten loven om borgerlige vielser.

Loven blev lavet, fordi personer, der ikke var medlemmer af folkekirken (f.eks. jøder, baptister eller fritænkere), også skulle have ret til juridisk at danne familie. I starten var det kun for folk uden for folkekirken, breath fra 1922 blev det en fri ret for alle danskere at fravælge kirken til fordel for rådhuset.

Sådan finder du den borgerlige vielse:

Hvis bryllupet mangler i kirkebogen, skal du over i de civile arkiver:

• Købstæderne (Byfoged / Borgmester): Før 1925 var det byfogeden eller borgmesteren i den enkelte købstad, der varetog vielsen. Du skal lede efter "Borgerlige vielsesbøger" under det specifikke byarkiv.

• Landdistrikterne (Herredsfoged / Sogneråd): På landet var det herredsfogeden (før 1919) eller den lokale sognerådsformand (efter 1925), der viede parret. Disse bøger findes i Sognekommunernes arkiver på Rigsarkivet.

2. Skilsmisser i gamle dage: Kongelige bevillinger og amternes drama

Mange tror, at skilsmisse er et moderne fænomen, men det har faktisk været muligt i Danmark lige siden Reformationen i 1536. Dengang var det dog ekstremt svært og krævede, at den ene part enten havde begået utroskab (hor) eller var stukket af fra landet (desertion).

I 1700- and 1800-tallet ændrede systemet sig, og skilsmisserne blev opdelt i to spor, som du i dag kan finde i arkiverne:

A. Skilsmisse ved Kongelig Bevilling (Danske Kancelli)

Indtil 1848 kunne man søge kongen (via myndigheden Danske Kancelli) om tilladelse til at blive skilt, hvis man kunne bevise, at man havde forsøgt at leve adskilt i flere år, eller hvis den ene part var sindssyg eller voldelig.

• Det finder du her: Disse sager er guldminer. Ansøgningerne indeholder lange, hjerteskærende breve skrevet af forfædrene selv (eller deres sagførere), hvor de i detaljer udleverer alle hverdagens svigt, voldelige overgreb, alkoholmisbrug eller utroskab for at overbevise kongen om at opløse ægteskabet.

B. Overøvrigheden og Amternes arkiver (Efter 1848)

Efter enevældens fald overgik skilsmissesagerne til Amtsstuerne (Københavns Overpræsidium, hvis det foregik i hovedstaden). Parret skulle typisk igennem en officiel separation først, som varede i 1-3 år, før den endelige skilsmisse kunne godkendes.

• Det finder du her: Separations- og skilsmissejournaler. Sagerne indeholder politiafhøringer af parret, vidneudsagn fra naboer eller tyende, der har hørt råb og skrig fra huset, og aftaler om, hvem der skulle have forældremyndigheden over børnene, og hvor meget manden skulle betale i hustrubidrag.

3. Trin-for-trin: Sådan finder du skilsmissesagen

Hvis du har mistanke om, at en gren af slægten brød op, skal du bruge denne systematiske søgeguide på Arkivalieronline:

Trin 1: Tjek folketællingerne for status

Find parret i folketællingerne med få års mellemrum. Hold øje med kolonnen for civilstand. Står der pludselig "sepereret" (sep.) eller "fraskilt" (fras.) ud for deres navne? Noter det første årstal, hvor den nye status optræder.

Trin 2: Find det rigtige Amt

Find ud af, hvilket amt parret boede i, da de gik fra hinanden. Gå ind på Arkivalieronline under "Amtsarkiver" og vælg det pågældende amt. Look efter serier, der hedder "Separations- og skilsmissesager", "Ægteskabssager" eller "Journaler".

Trin 3: Brug journalen til at finde sagsakten

Amterne førte en journal (et register) over alle indkomne breve. Find det årstal, hvor skilsmissen fandt sted, og led efter parrets navne i journalen. Ud for deres navne vil der stå et journalnummer (f.eks. Journal nr. 412/1887). Med dette nummer kan du bestille selve pakken med de originale dokumenter, breve og afhøringer på Rigsarkivets læsesal eller finde den, hvis den er scannet.

4. Børnenes skæbne, når forældrene gik fra hinanden

I gamle dage var der ingen faste regler om, at moderen automatisk fik børnene. Det var et rent forhandlingsspørgsmål, som blev afgjort af amtet ud fra, hvem der var "skyld" i skilsmissen.

Hvis faderen var alkoholiker eller voldelig, fik moderen ofte børnene, men faderen blev pålagt at betale et månedligt bidrag. Hvis moderen derimod havde været utro, mistede hun ofte retten til at se sine børn overhovedet, og faderen beholdt dem på gården.

Disse afgørelser står sort på hvidt i amternes separationsbevillinger og giver en utrolig stærk menneskelig indsigt i de svære valg, der splittede fortidens familier ad.

Sandheden bag facaden

Skilsmisser og borgerlige vielser viser os, at vores forfædres liv var mindst lige så komplekse, dramatiske og uperfekte som vores egne. Ved at forlade kirkebøgerne og dykke ned i de administrative og retslige arkiver, fjerner du det glansbillede, som historien ofte efterlader. Du finder i stedet den rå, ægte og dybdegående sandhed om de menneskelige relationer, de bristede håb og de nye begyndelser, der formede din slægt.