Så deler vi mere om vores platforms koncept

2025-05-28

Our Ancestral Legacy – En Digital Platform for Fremtidens Slægtshistorie

Our Ancestral Legacy (OAL) er en omfattende digital platform, der redefinerer slægtsforskning ved at kombinere verificeret datainfrastruktur, sociale funktioner, AI-drevet formidling og kommercielle økosystemer.

Hvor traditionelle slægtsplatforme fungerer som arkiver, er OAL skabt som et levende digitalt hjem for familien – med funktioner, der både forankrer historien og engagerer familiemedlemmer i nutiden.

Platformen bygger bro mellem klassisk slægtsforskning og nutidens behov for digital samhørighed og henvender sig til både nørdede slægtsforskere, nysgerrige familier og kommercielle aktører. OAL skaber en helhedsoplevelse, hvor stamtræ, fortællinger, traditioner, dokumenter, gaver, oplevelser og kunst samles i én digital ramme.

OAL-platformen er ligeså dedikeret til at bevare den levende del af en families arv, som den er til at hjælpe folk med at afdække historierne om deres forfædre. Ved at fange både fortiden og nutiden sikrer platformen, at familiens arv fortsætter med at inspirere kommende generationer.

OAL er ikke bare en ny slægtsplatform. Den er svaret på den største udfordring i feltet – det punkt, hvor de eksisterende platforme holder op med at være interessante. Vi kalder det for "endgame-problematikken": Når brugeren har bygget sit træ, er færdig med at udforske DNA-matches, og ikke længere oplever nye funktioner eller relevans. Hvor andre platforme mister deres formål her, bliver OAL først for alvor værdifuld. Jo mere færdig du er med din slægtsforskning, desto rigere bliver OALs værktøjer til at formidle, visualisere og dele det videre med familien – og til at tjene penge, hvis du ønsker det.

Research og brugeradfærd

Efter research i brugeradfærd og brugertyper – særligt i eksterne fora og Facebook-grupper for slægtsforskning – er det tydeligt, at det primært er "rigtige" slægtsforskere, der organiserer sig i foreninger og onlinegrupper. Indimellem dukker slægtsinteresserede op og håber på hjælp, men bliver ofte mødt med links til Rigsarkivet og artikler om kirkebøger – altså hjælp til selvhjælp. Det er bare sjældent den type hjælp, de egentlig ønsker.

Det står klart, at disse slægtsforskere kun udgør 1–5 % af de brugere, slægtsplatformene selv angiver, de har. Derfor lavede vi en undersøgelse, hvor vi skulle finde 130 personer uden for internettet, som har eller tidligere har haft en profil på en slægtsplatform. 124 af dem vi fandt var slægtsinteresserede, og kun 6 var egentlige slægtsforskere. Det stemmer også med svarene i vores spørgerunder i Facebook-grupper, hvor de fleste forskere rapporterer, at de står alene med interessen – hverken familie eller venner er involveret.

De fleste af deltagerne i vores undersøgelse havde valgt MyHeritage på grund af deres "smart matches", da de troede, det ville gøre arbejdet let. Men mange stoppede hurtigt igen, da det viste sig, at funktionerne medførte et væld af fejl i træet. Det forklarer også, hvorfor datakvaliteten er så svingende på disse platforme: Hvis 95 % af brugerne ikke er forskere, men samlere, og hvis de bruger automatiserede matches uden kildekritik, så bliver fejl hurtigt spredt.

Samtidig hørte vi igen og igen, at mange gerne ville betale for at kende deres historie – men ikke kunne overskue en økonomi, hvor flere hundrede timers arbejde til 300–500 kr. i timen måske kun afdækker én gren af træet.

Konklusion: Der findes to hovedtyper af brugere

Derfor konkluderede vi, at de eksisterende platforme er designet forkert i forhold til den reelle fordeling af brugertyper. OAL tager højde for dette og skelner klart mellem to hovedtyper af brugere:

  1. Slægtsforskeren (anefinderen)
    De "rigtige" slægtsforskere – som arbejder kildekritisk, dokumenterer hver linje, og ofte bruger hundredvis af timer på at dokumentere deres træ korrekt.

  2. Den slægtsinteresserede (anesamleren)
    Som gerne vil kende deres historie, men ikke har tiden, kompetencerne eller interessen i selv at forske den frem.

Differentieret brugeroplevelse

På OAL har vi valgt at tage konsekvensen af denne indsigt. Vi har skabt en platform, hvor brugeroplevelsen er differentieret efter, om du er slægtsforsker eller slægtsinteresseret. Slægtsforskeren får værktøjer til kvalitet, kildeangivelse, eksport, DNA-validering og indtjening gennem adoption af profiler. Den slægtsinteresserede får hjælp til at finde sin familiehistorie, købe adgang til verificerede aner, opleve fortællingen om familien og give det videre til næste generation – uden selv at skulle kunne læse en kirkebog.

Kildebaseret struktur og adoption

Vi tilbyder ikke adgang til digitaliserede kilder på traditionel vis, men fokuserer på allerede udført kvalitetsforskning, hvor kilderne er dokumenteret og koblet til profiler. Med en ny datastruktur for kildeangivelser i hver profil, kan platformen vise, hvor stor en procentdel af en kilde, f.eks. en kirkebog eller folketælling, allerede er kortlagt. Brugeren kan skifte mellem kildevisning og slægtstræ-visning og herfra følge familiens historie videre.

Vi tager ansvar for datakvaliteten ved at samarbejde og dele økonomi med de slægtsforskere, der allerede har lavet et kvalitetsarbejde. Dette arbejde kan sælges til de slægtsinteresserede via en funktion vi kalder "adoption" – hvor brugere kan købe sig adgang til korrekt dokumenterede aner.

Formidling i centrum

Men vigtigst af alt: Vi har forstået, at slægtsforskning i dag ikke blot handler om dataindsamling, men om formidling. Derfor bygger OAL på, at fortællingen om familien – om traditioner, steder, personer og øjeblikke – kan leve videre og gives videre. Det gøres gennem en lang række funktioner, men især gennem den AI-drevne formidlingsmotor, som ud fra brugerens træ, billeder, klassificeringer og kortpunkter, skaber en levende og vedkommende fortælling, målrettet hele familien.

Slægtsforskning er ofte en ensom aktivitet. OAL gør det til en fælles oplevelse.

Dermed bliver OAL ikke bare en platform for forskning, men også en løsning på formidling og fælles bevaring af familien som kulturelt og historisk fællesskab.

Hvad er kernen i platformen?

OAL består af fem bærende hoveddele:

1. Familiesiden – det private og sociale samlingspunkt

Hver familie får sin egen familieside på platformen med både en privat og en offentlig del.
Den private del fungerer som et internt familiemiljø, hvor man kan dele minder, koordinere begivenheder og kommunikere på tværs af generationer og familiegrene.
Den offentlige del fungerer som et digitalt udstillingsvindue for familiens historie – her vælger familien selv, hvilke elementer traditioner, opskrifter, billeder og fortællinger, der skal deles.

På Familiesiden handler slægtsforskning ikke kun om at finde forfædre i gamle kirkebøger – det handler i lige så høj grad om at fastholde den historie, der skabes lige nu.
Hvordan fejrer din familie jul? Hvilke opskrifter er gået i arv? Hvilke traditioner har overlevet tidens skiften?
OAL gør det muligt at dokumentere og strukturere den levende del af familiens historie, så kommende generationer ikke blot kan se deres stamtræ, men også forstå, hvordan deres familie levede, tænkte og festede.

Brugerne kan oprette profiler for traditioner, begivenheder, opskrifter og relikvier, som automatisk kobles til de relevante personer i slægtstræet.
På den måde bliver familiens kulturarv integreret i både de personlige profiler og den samlede fortælling.

Familiesiden er skabt som et sted, hvor nutid og fortid mødes – og hvor familiens samlede livshistorie bevares og gives videre til fremtiden.

Familiesiden binder familiens historie sammen på tværs af generationer.
Når man for eksempel opretter en traditionsprofil – som familiens årlige julebag eller sommerhusetur – og tilknytter de familiemedlemmer, der deltager, bliver traditionen automatisk en del af hver enkelts personlige profil i slægtstræet.
Det betyder, at efterkommere i fremtiden kan se, hvilke traditioner deres tipoldeforældre deltog i – og måske selv videreføre dem.

Det samme gælder for opskrifter, relikvier og begivenheder.
En opskrift på mormors brune kager, et arvestykke som oldefars lommeur eller en begivenhedsprofil for Poul og Birthes bryllup bliver ikke bare gemt – de bliver forbundet til de personer, de vedrører.
På den måde bliver hver enkel profil i træet ikke blot en samling af data, men en levende fortælling om et menneskes liv og det fællesskab, de var en del af.

Platformens koncept er udviklet til at samle alt omkring slægtsforskning og familieliv ét sted – både digitalt og fysisk.
Når du uploader billeder til din familieside, kan du nemt oprette fotoalbums og arbejde videre med at designe dem så du kan få dem trykt som professionelle fotobøger direkte via platformen.
Det samme gælder for kogebøger med familiens opskrifter eller en personlig slægtsbog, hvor du kan samle billeder, stamtræsdiagrammer, våbenskjold, relikvier og portrætter af særligt interessante personer fra træet.
Du kan endda skabe tematiske samlinger – fx over familiens præster, riddere eller kunstnere – og få bogen printet og sendt.

Din personlige AI-assistent hjælper med at udvælge, strukturere og opsætte materialet, så det bliver visuelt og indholdsmæssigt stærkt – klar til print med få klik.

Platformens familiekalender er integreret med ønskelister og notifikationer, så du automatisk kan få forslag til blomster, gaver og fællesgaver i forbindelse med fødselsdage og mærkedage, som kan bestilles direkte fra siden.

2. Slægtstræet på familiesiden

Slægtstræet på familiesiden fungerer som familiens eget arbejdsområde og bruges ikke til eksterne matches, medmindre man aktivt vælger at submite det til THE WEB.
Det betyder, at man trygt kan opbevare sit slægtsarbejde privat og samtidig få glæde af platformens mange formidlingsværktøjer, uden at data deles bredt.

Træet har sin egen redigeringsmotor og gør det muligt at fortsætte sit slægtsarbejde direkte på platformen – uafhængigt af eksterne systemer.

Træet understøtter både juridiske og biologiske slægtslinjer, hvilket gør det muligt at registrere både adoptiv- og donorrelaterede forbindelser.
Grove fejl – som fx et barn ældre end sine forældre eller født efter deres død – markeres tydeligt og skal rettes, før man kan overføre data til THE WEB.

OAL introducerer en række banebrydende funktioner, som gør træet langt mere levende og formidlingsvenligt end traditionelle løsninger:

Personklassificeringer:
Brugeren kan tildele profiler særlige titler – fx borgmester, konge, ridder, præst, kunstner eller "særligt interessant person".
Disse klassificeringer ændrer profilens visuelle fremtoning og aktiverer AI'en, der kan generere lister over familiens fx riddere, præster eller andre grupper – og udvælge personer med stærke historier til familieformidling.

Stedsklassificeringer:
Steder knyttet til personprofiler – såsom slotte, herregårde, kamppladser eller atelierer – kan markeres som særligt interessante.
AI'en bruger disse markeringer til at foreslå personlige ture, dagsture og rejser med stop på steder af betydning for familien, komplet med udprintbare baggrundsoplysninger.

Scanningsfunktion:
Træet bliver automatisk gennemgået for forbindelser til eksisterende produkter og profiler på platformen hvis man har slået denne funktion til.
Hvis én af dine aner eksempelvis har været godsejer eller tjenestepige på et slot, hvor efterkommerne nu driver en slotsprofil, kan platformen foreslå særlige tilbud som rundvisninger, ophold eller mærkedagspakker målrettet netop din families historie med slottet.

Slægtstræet er med andre ord mere end et visuelt overblik – det er en dynamisk nøgle til formidling, oplevelse og sammenhæng.

Er du slægtsforsker, kan du ansøge om verificeret status og få mulighed for at submitte dit træ til THE WEB som dokumenteret og valideret.
Det åbner for økonomisk gevinst via adoption af dine profiler.
Et træ på 2.000 korrekt strukturerede profiler har et dokumenteret potentiale for en indtjening på op mod én million kroner – og langt mere, hvis profilerne er tilpasset OAL's datastruktur.

3. Hovedsiden

Når du træder ind i Our Ancestral Legacy (OAL), er hovedsiden det første, du møder.
Det er den centrale hub for hele platformen – her forbindes familiesiderne, her samles viden og historie, her foregår interaktioner, og her starter nye brugere deres rejse ind i familiehistorien.

Mens familiesiderne fungerer som private rum, hvor familier kan bevare deres egne historier, er hovedsiden den store fællesplads, hvor fortællinger, traditioner, opskrifter, relikvier og slægtsforskning bliver delt og sat i en større kontekst.

Det er her, platformen bliver levende overtværs af familier – hvor fortidens historier møder nutidens teknologi, og hvor mennesker fra hele verden kan finde inspiration til nye familietraditioner, smage på verdens retter via at kigge i andres familieopskrifter, se hvad andre familier har af gamle arvestykker, der har været i familien i mange år.

Måske hvis du er historisk interesseret, kan du følge traditioners udvikling eller se egnsretters udvikling.
Med andre ord samler hovedsiden de historier fra de enkelte familiesider som er sat til deling og giver dem liv og til inspiration til andre.

Hovedsiden vil også være stedet, hvor man kan søge information og købe forskellige varer som services relateret til familie og historiebevaring.

Hvis man som slægtsforsker har ønsket at tilgå platformen som slægtsadmin, er det også her – i et særligt bagved liggende slægtsadmin-område – at der er et stort fællesskab mellem slægtsadmins fra hele verden, og hvor man både hjælper hinanden overtværs af grænser og kommuner.
Det er her fejlmeldinger, projekter og jobbanken med betalingsopgaver er.

4. THE WEB – den globale, verificerede slægtsdatabase

THE WEB er OAL's fælles slægtsstruktur – ikke udtryk for en ideologi om, at vi alle hænger sammen, men et gennemtænkt teknisk og genealogisk værktøj.

I stedet for ét uigennemskueligt fællestræ er THE WEB opbygget som mange præcist afgrænsede og kvalitetssikrede clusters, forbundet af dokumentation og DNA.
Det er denne struktur, der gør det muligt for en række avancerede funktioner at fungere og skabe værdi.

Modsat traditionelle platforme tillader vi hverken dubletter eller ukontrollerede ændringer.
Overførelser sker som hele strukturer – ikke som enkeltprofiler – hvilket giver bedre mulighed for at spotte sammenfald mellem profiler, fejl og kvalitetsgrene.

Verificerede profiler kan adopteres mod betaling, hvilket åbner for en crowdfinansieret økonomi omkring kvalitetsdata og anerkender slægtsforskernes arbejde med en økonomisk deling:
De tjener, når vi tjener.

Nøglefunktioner i THE WEB:

DNA-validering
Når to brugere har DNA-match og en verificeret papirlinje, kan forbindelsen DNA-verificeres.
Det markeres visuelt med særlig farve på bindeledende mellem profilerne og ikon på selve profilen, og hele grenen bliver styrket af både dokumentation og genetik.

Haplogrupper og konflikthåndtering
Brugere kan tilføje Y- og mt-haplogrupper, som så automatisk udfylder dataen gennem hele træet.
Der markeres, om linjen løber op- eller ned gennem træet.
Ved modstridende haplogrupper kan systemet foreslå triangulering og testforslag for at lokalisere bruddet.

Historiske gravfund og deep dives
Vi integrerer DNA fra historiske gravfund (fx vikinger) i gravfundsprofiler, som vil kunne binde clusters sammen via haplogrupper og mikrosektoranalyser – som en fælles fjern forfader.
En eksperimentel, men spændende ny metode til at kontekstualisere slægt og skabe noget interessant historie.

Rekonstrueret DNA
Med verificerede papirvej mellem to DNA-matches kan fælles segmenter fra nulevende brugere og efterkommere knyttes til det fælles anepar – og på sigt skubbes bagud i tid, hvis segmenterne bliver fundet ved søskende eller forældre til den ene ane.
Det muliggør rekonstruktion af dele af forfædres DNA-profiler og nye veje til at verificere hele grene.

Fejlforebyggelse og kvalitetssikring
Overførelse af slægtstræ fra familiesiden til THE WEB kræver i første overførelse sammenhængende grene, ikke enkeltdatapunkter.
Dette minimerer dubletter og øger chancen for korrekt sammenkobling med eksisterende data, da der er et større vurderingsgrundlag for sammenfald mellem profilerne.

Fællesskab om forskning
Brugere med fælles aner kan let gå sammen om at hyre en slægtsforsker og dele udgifterne.
THE WEB gør det let at identificere fælles udgangspunkt og koordinere videre forskning.
Som bruger kan man ved et tryk på en knap i en profil starte en forespørgsel på samarbejde til nulevende efterkommere, som får en notifikation med ønsket om at gå sammen om at hyre en slægtsforsker.
Det kan betyde, at flere hundrede personer nu kan dele regningen om at forske fra et fælles udgangspunkt.
I perspektiv betyder det, at hvis 300 brugere går sammen, kan de for under 3000 kr. hver hyre en slægtsforsker på fuldtid i et år.

Adoption og adgang
Når en bruger rammer en eksisterende verificeret gren, kan de adoptere profiler videre fra hvor deres eget træ stopper og opnå adgang til dokumenteret slægt – med garanti for datakvalitet og for at fejl bliver rettet.

Efterkommerstatistik og slægtskunst
Systemet kan se antallet nulevende efterkommere til profilerne, og sammen med personklassificeringerne kan det være med til at udpege egnede profiler for platformen at udvikle slægtskunst til, rejseoplevelser og personlige produkter.

Kildedækning og AI-analyse
Gennem en ny datastruktur kan platformen estimere, hvor stor en andel af fx folketællingen 1940 eller en kirkebog, der er dækket af profiler i THE WEB.
Ved premium-medlemskab kan brugeren stille AI-analyser på specifikke områder eller clusters (fx: "Hvor mange fra Mors emigrerede til USA mellem 1850 og 1890?").

Overskuelighed og transparens
Verificerede og ikke-verificerede grene adskilles tydeligt i visningen, så brugerne altid ved, hvad de arbejder med.

THE WEB er en visuelt navigerbar, struktureret slægtsdatabase, hvor brugernes træer kobles sammen i et fælles digitalt stamtræ.

Modsat andre platforme tillader vi ikke dubletter og ukontrollerede ændringer.
Data verificeres gennem kilder og DNA, og verificerede profiler kan adopteres af andre brugere mod betaling, hvilket skaber en crowdfinansieret økonomi omkring kvalitetsdata.
Slægtsforskere – hvis arbejde er grundstenen på enhver slægtsplatform – vil her blive samarbejdspartner og få en økonomideling. De tjener, når vi tjener.

5. AI-drevne funktioner og automatisk formidling

Platformen bruger AI til at:

• Onboarde nye brugere – alle brugere har deres personlige AI-hjælper, der både hjælper i brugen af platformen, holder styr på familiekalenderen, og hjælper med at formidle familiens historie til dig.

• Generere familiehistorier ud fra profiler og kilder

• Komme med forslag til, hvordan du bedst kan bevare din historie til fremtiden

• Identificere særligt interessante personer og steder

• Forsyne familien med relevante fortællinger og forslag til fx rejser (Legacyture), gaver, videoer og oplevelser

• Scanne kort, dokumenter og platformens samlede datakatalog for at formidle ny viden til familien løbende

AI'en er ikke blot en hjælp til navigation – den er selve motoren bag den oplevede værdi for hele familien.

Hvad gør OAL unikt?

🔹 Lavet til hele familien – også dem uden den fjerneste interesse i slægtsforskning

🔹 Forskellige brugertyper – en erkendelse af, at der er to brugertyper, og at de ikke skal have samme rolle, men at der skal bygges bro imellem dem

🔹 Verificeret datamodel – fokus på den kvalitetsforskning, der allerede er udarbejdet

🔹 Cashback-model – slægtsforskere kan tjene penge på deres profiler gennem adoption

🔹 AI-formidling – platformen skaber automatisk fortællinger og udtræk, som familien kan bruge

🔹 E-commerce-integration – gaveforslag, blomsterlevering, fotobøger og oplevelser er direkte koblet til kalender og ønsker

🔹 Social struktur – klanopdeling, deleregning, nyheder, ønskelister og forum styrker familiens indre liv

🔹 Komplet arkitektur – fra GEDCOM

OAL er den første platform, hvor familiens fortid, nutid og fremtid samles i én ramme – og hvor data bliver til fortælling, viden til oplevelse og slægtsforskning til digital arv.