Hvorfor det ikke er morbidt at designe sin egen gravstensplade – men en smuk måde at fortælle sin livshistorie

For mange kan tanken om at designe sin egen gravsten eller mindeplade virke morbid. "Det er da noget, familien tager stilling til, når jeg engang er død," tænker vi. Men hvorfor egentlig? At skabe sin egen gravstens- eller mindeplade handler ikke om døden – det handler om livet.

Hele idéen med vores plader er netop at fortælle historien om det liv, der blev levet mellem de to datoer, som på en traditionel gravsten ofte står alene med navnet. En grav- eller mindeplade er mere end en markering af årstal – den er en fortælling. Et billede på den rejse, man har været på, og et vidnesbyrd til dem, der kommer efter. Når man selv er med til at forme pladen, får man muligheden for at sætte ord og symboler på sin historie – præcis sådan, som man ønsker, den skal husk

Fra tabu til fortælling

I vores kultur er døden ofte noget, vi skubber foran os – og dermed får vi heller ikke gjort nok for at sikre, at vores egen livshistorie bliver husket. Tænk på det: vi har alle 16 tipoldeforældre, men de færreste kan nævne navnet på blot tre af dem – og endnu færre kan fortælle om deres liv. Hurtigere end du tror bliver du selv en tipoldeforælder, og spørgsmålet er: hvad vil dine efterkommere vide om dig?

Måske er det på tide at ændre fortællingen. At begynde at tænke over, hvordan vi bevarer vores egen historie til eftertiden. Her kan en gravsten eller mindeplade være et stærkt element – ikke som et slutpunkt, men som en livsfortælling.

Forestil dig en plade, hvor dit ansigt er nænsomt gengivet i bronze. Eller symboler, der fortæller om de passioner, der fyldte dit liv – en violin, en sejlbåd, et våbenskjold, en bog eller et jagtgevær. Måske et citat, du altid har holdt af, en kort fortælling eller en lille anekdote, som familien aldrig glemmer.

Alt dette kan støbes direkte ind i pladen og stå som et evigt vidnesbyrd om det menneske, du er – og den historie, du ønsker at efterlade.

En fejring af livet

Når man selv designer sin grav- eller mindeplade, bliver det ikke et udtryk for frygt for døden – men en fejring af livet.

Det er en proces, hvor man aktivt vælger, hvad man ønsker at efterlade til eftertiden – ikke kun materielt, men menneskeligt. Det giver tryghed at vide, at familien ikke skal gætte på, hvilke ord, symboler eller fortællinger der passer bedst. Og det giver glæde at sætte sit eget præg på det minde, der skal stå i generationer.

Men det behøver ikke være noget man gør alene. Tværtimod kan det blive en stærk oplevelse at inddrage familien i processen. At tale sammen om livet, værdierne, minderne og det, man gerne selv vil huskes for og ikke mindst det man bliver husket for, kan skabe nærhed og fælles refleksion. På den måde bliver gravpladen ikke bare et personligt minde – men også et fælles projekt, hvor familien sammen er med til at fejre livet og styrke mindets betydning.

Praktiske løsninger, der gør det trygt

En af de største barrierer ved at designe sin egen grav- eller mindeplade er frygten for, at det føles som et endeligt punktum. Men sådan behøver det ikke være.

Vores plader kan designes i fred og ro længe inden de skal bruges, og dødsdatoen behøver ikke stå på fra starten. Den kan nemt eftermonteres senere. På den måde bliver pladen et levende symbol – klar til at fuldende historien, når tiden engang er inde, men uden at bære den tunge følelse af afslutning her og nu.

For mange giver det en følelse af kontrol og tryghed at vide, at mindet allerede er på plads. Og for familien betyder det, at de ikke står alene tilbage med svære beslutninger i en sårbar tid. I stedet er der allerede skabt en ramme, hvor mindet kan stå smukt og personligt, sådan som det var tænkt.

En gave til familien

At designe sin egen grav- eller mindeplade kan være en af de største gaver, man kan give sin familie. Ikke kun fordi man tager stilling til ord, symboler og fortællinger på forhånd, men også fordi man gør det lettere for familien i en sorgens tid.

Det fjerner tvivl og samvittighedskvaler – og giver i stedet familien en følelse af, at man selv har taget ejerskab over, hvordan man ønsker at blive husket.

Når man vælger en gravsten med en plade, er det ikke kun pladen, der kan ende med at rumme en familiehistorie – stenen i sig selv kan være begyndelsen på en tradition. Pladen kan nemt afmonteres og gemmes som minde, når gravstedet engang skal sløjfes. Men en ny plade kan også monteres i de samme huller. Det betyder, at selve stenen kan bruges igen som familiegravsten og i sig selv ende med at blive et familiedokument i granit.

På den måde bliver stenen ikke bare et smukt og personligt minde, men også et familiehistorisk monument, der får lov at vokse i betydning gennem tiden ved at forbinde familiens arv gennem fortid, nutid og fremtid.

At tage ejerskab over sin historie

At designe sin egen grav- eller mindeplade er ikke at forberede sig på døden – det er at fejre livet, mens man har det. Det er en mulighed for at tage ejerskab over sin egen historie og sikre, at den fortælles med de ord, symboler og billeder, man selv vælger.

På den måde bliver pladen et vidnesbyrd, der rækker ud over ens egen tid. Minderne lever videre – ikke kun i de mennesker, man har rørt, men i et fysisk monument, der bærer fortællingen gennem generationer.