Din slægtsforskning er allerede millioner værd

Spørgsmålet er bare, hvem der tjener pengene

Der findes en mærkelig ubalance i slægtsforskningens verden.

Det er slægtsforskeren, der bruger timerne.
Det er slægtsforskeren, der læser kirkebøgerne, retter fejlene og forbinder mennesker med de rigtige familier.
Det er slægtsforskeren, der gør rå historiske data til levende familiehistorie.

Men når værdien først er skabt, er det sjældent slægtsforskeren, der får del i den.

I dag er slægtsforskning blevet en milliardindustri. Ancestry oplyser selv, at virksomheden har mere end 3 millioner betalende abonnenter, over 29 millioner personer i deres DNA-netværk, over 148 millioner slægtstræer og mere end 1 milliard brugergenererede fotos, dokumenter og historier på platformen. Samtidig har virksomheden meldt ud, at den årlige omsætning ligger på over 1 milliard dollar.

Det er enorme tal.

Men de fortæller kun halvdelen af historien.

For en meget stor del af værdien på disse platforme bliver ikke skabt af virksomhederne selv. Den bliver skabt af de mennesker, der bruger dem.

Af slægtsforskerne.

Den skjulte værdiskabelse

Et digitalt arkiv er ikke en familiehistorie.

Et billede af en kirkebog er bare et billede. En folketælling er bare en liste. En database er bare data.

Først når nogen forbinder kilderne med rigtige mennesker, rigtige familier og rigtige livsforløb, opstår historien.

Det arbejde bliver i dag udført af slægtsforskere over hele verden.

Millioner af mennesker bruger tusindvis af timer på at:

• verificere kilder

• rette fejl i eksisterende træer

• forbinde familier korrekt

• dokumentere relationer

Hver gang det sker, stiger værdien af platformen.

Ikke kun for forskeren selv, men for alle andre brugere.

DNA er ikke en historie

DNA-tests bliver ofte præsenteret som revolutionen i slægtsforskning.

Men sandheden er mere nuanceret.

Et DNA-match fortæller kun, at to mennesker er beslægtede.
Det fortæller ikke hvordan.

Det er først, når nogen har bygget et veldokumenteret slægtstræ, at DNA kan give mening.

Det betyder i praksis, at værdien af en DNA-database i høj grad afhænger af det arbejde, som slægtsforskere allerede har udført.

Uden slægtsforskning er DNA bare en liste af matches.

Med slægtsforskning bliver det familiehistorie.

Når brugeren både er kunde og råvare

Den moderne slægtsplatform bygger i høj grad på en model, hvor brugeren har to roller.

Man betaler abonnement for adgang til data.
Og samtidig leverer man selv nyt indhold til platformen.

Det er brugerne, der skaber slægtstræerne.
Det er brugerne, der dokumenterer relationerne.
Det er brugerne, der uploader billeder og historier.

I Ancestrys egne tal findes der i dag over 1 milliard brugergenererede fotos, dokumenter og historier på platformen.

Det siger noget vigtigt.

Slægtsforskningens værdi ligger ikke kun i arkiverne.
Den ligger i arbejdet med at gøre arkiverne forståelige.

Når forskning bliver intellektuelt arbejde

Ser man nøgternt på det, er slægtsforskning ikke bare en hobby.

Det er research.

Det kræver:

• kildekritik

• historisk forståelse

• tålmodighed

• systematik

Når en forsker dokumenterer en familiegren korrekt, skaber det værdi for alle andre, der senere møder den samme gren.

Man kunne derfor spørge, om slægtsforskning i virkeligheden bør betragtes som  intellektuelt arbejde. Ikke i juridisk snæver forstand. Men i den forstand, at det er menneskelig viden og arbejde, der skaber værdien.

Tænk på forskellen:

Hvis en forfatter skriver en historisk roman baseret på arkiver, ejer forfatteren bogen.
Arkiverne er offentlige, men arbejdet med at fortolke dem og samle historien er forfatterens.

Når en slægtsforsker bruger de samme arkiver til at dokumentere sin families historie, sker der noget andet.

Historien bliver ofte lagt ind på en platform, hvor forskeren stadig har udført arbejdet – men hvor platformen kontrollerer adgangen til det samlede resultat.

Slægtsforskning bygger ofte på offentlige kilder.
Men værdien opstår først, når nogen bruger tid og viden på at gøre dem til en sammenhængende historie. 

Det rejser et interessant spørgsmål:

Hvor går grænsen mellem data og forskning?

Og hvem bør egentlig have glæde af den værdi, der opstår, når menneskers tid, viden og erfaring bliver til dokumenteret historie?

Platformens største aktiv

Når man ser på moderne slægtsplatforme, bliver det tydeligt, at deres vigtigste aktiv ikke nødvendigvis er arkiverne.

Arkiver kan digitaliseres.

Teknologi kan kopieres.

Men det arbejde, der ligger i at forbinde mennesker korrekt gennem generationer, kræver noget andet:

tålmodighed
kildekritik
historisk forståelse
erfaring

Det er menneskelig research.

Og det arbejde bliver i dag udført af brugerne selv.

Når forskning får en reel værdi

Vi mener også, at slægtsforskerens arbejde bør anerkendes.

Derfor arbejder vi med en model, hvor verificeret slægtsforskning ikke bare bliver til indhold i en database, men kan skabe værdi for dem, der udfører arbejdet.

Når forskere dokumenterer profiler korrekt og hjælper andre med at finde deres rødder gennem matches, skaber det værdi for hele platformen.

Det er kun rimeligt, at den værdi også kan komme forskeren til gode.

Hvad er det arbejde egentlig værd?

Hvis man ser nøgternt på det, er slægtsforskning ikke bare en hobby.

Det er research.

Når en slægtsforsker dokumenterer en familiegren korrekt, skaber det værdi for alle andre, der senere møder den samme gren.

Når en fejl bliver rettet, forbedres kvaliteten af databasen.

Når en ny forbindelse bliver fundet, øges værdien af platformen.

Det er præcis sådan viden opstår.

Og det er også sådan værdien i moderne slægtsplatforme bliver skabt.

En branche i bevægelse

Slægtsbranchen er i forandring.

De store platforme er vokset hurtigt gennem de sidste to årtier, og flere af dem har været genstand for opkøb og investeringsinteresse fra store kapitalfonde.

Når virksomheder i milliardklassen skifter hænder, følger der altid en periode med vurderinger af markedets fremtid.

I sådanne øjeblikke bliver det også tydeligt, hvor værdien egentlig ligger.

Ikke kun i databaserne.
Ikke kun i teknologien.

Men i arbejdet fra de mennesker, der bygger historierne.

Slægtsforskningens næste kapitel

Vi tror på, at slægtsforskningens fremtid ligger et andet sted.

Ikke kun i større databaser.

Men i bedre forskning.
Bedre dokumentation.
Og stærkere fællesskaber omkring familiehistorien.

For i sidste ende er slægtsforskning ikke bare data.

Det er mennesker.

Og måske er det netop derfor, at det arbejde, millioner af slægtsforskere udfører hver dag, allerede er millioner værd.

Spørgsmålet er bare, hvem der fremover får glæde af den værdi.

Hvad er et slægtstræ egentlig værd?

Det korte svar er, at det kan være svært at sætte en præcis værdi på et slægtstræ.

Et slægtstræ kan være resultatet af mange års research. Nogle slægtsforskere bruger hundreder af timer på at verificere kilder, rette fejl og dokumentere familier korrekt. Andre bruger årtier på at bygge deres træ op gennem generationer.

Når det arbejde først er udført, bliver det en del af den samlede viden i slægtsdatabaserne. Hver korrekt dokumenteret relation gør det lettere for andre at finde deres egne rødder.

På OALworld forsøger vi at synliggøre denne værdi.

Derfor giver vi et estimat på, hvad et slægtstræ kan være værd på platformen, når slægtsdelen lanceres. Værdien afhænger blandt andet af træets størrelse, dokumentation og hvor mange forbindelser det skaber til andre familier.

Hvis du vil have en idé om værdien af dit eget arbejde, kan du prøve vores GEDCOM-beregner, som giver et estimat baseret på dit eksisterende slægtstræ.

Det er ikke en præcis økonomisk værdi – men det giver et billede af, hvor meget forskning der faktisk ligger bag et træ.

Hvordan tjener slægtsplatforme egentlig penge?

De fleste store slægtsplatforme bygger deres forretning på tre hovedområder.

Abonnementer
Brugere betaler for adgang til historiske arkiver, databaser og avancerede funktioner.

DNA-tests
Mange platforme tilbyder DNA-tests, som kan hjælpe brugerne med at finde genetiske matches.

Data og netværkseffekter
Når millioner af brugere opretter slægtstræer og uploader information, vokser værdien af databasen. Jo flere mennesker der deltager, jo mere brugbar bliver platformen for alle andre.

Det er derfor, slægtsplatforme kan vokse så hurtigt. Hver ny bruger bidrager ikke kun med et abonnement, men også med ny viden til databasen.

Hvem ejer egentlig din slægtsforskning?

Det er et spørgsmål mange slægtsforskere aldrig rigtig tænker over.

Når man uploader sit slægtstræ til en platform, ligger arbejdet ofte stadig hos brugeren – men selve platformen kontrollerer adgangen til databasen.

Det betyder i praksis, at det arbejde, der ligger i træet, bliver en del af platformens samlede værdi.

Hos Our Ancestral Legacy arbejder vi ud fra en anden tanke.

Vi mener, at slægtsforskning ikke bare er data.
Det er menneskers research, viden og tid.

Derfor arbejder vi med en model, hvor verificeret slægtsforskning ikke kun bliver til indhold i en database, men også kan skabe værdi for dem, der har udført arbejdet.

Næste gang du uploader et billede eller retter en ane, så spørg dig selv: Hvem arbejder jeg egentlig for?