Arv er ikke noget, vi finder – det er noget, vi skaber
Af Thomas Løvenvilje, grundlægger af Our Ancestral Legacy
I en verden præget af flygtige trends og masseproduktion, glemmer vi ofte, hvad der virkelig giver et hjem sjæl. For mig handler indretning ikke om at følge den nyeste mode, men om at omgive sig med genstande, der har en betydning. Det, jeg kalder Heritage Art – slægtskunst.
Den sårbare arv: En lærestreg fra min oldemor
Min fascination af arvestykker startede med nogle helt simple ting, jeg arvede efter min oldemor: En kaffemølle, en kakaokande og to dåser der den dag i dag stadig dufter af henholdsvis kakao og kaffe. Det var aldrig tiltænkt som "kunst" eller dyre investeringer; det var brugsgenstande fra hendes hverdag. Men i dag er de nogle af mine mest dyrebare ejendele, fordi de bærer på minderne om de stunder, jeg tilbragte hos hende.
Disse genstande lærte mig dog også en vigtig lektie: De er sårbare. De fortæller ikke deres historie af sig selv, og hvis jeg ikke passer på dem – og fortæller mine børn, hvem de tilhørte – så bliver de bare til "gamle ting" i en genbrugsbutik om to generationer.

Fra tilfældige fund til bevidst slægtskunst
Det er netop her, missionen bag Our Ancestral Legacy opstod. Vi ønsker at skabe noget, der er født med en historie. I stedet for at håbe på, at en tilfældig genstand overlever tidens tand, skaber vi kunstværker, der er designet til at bære familiens ære, minde og fortælling videre. Og det koncept kalder vi for slægtskunst
Når vi designer et våbenskjold eller støber en bronzestatue, skaber vi et anker. Det er genstande, der er bygget til at holde i århundreder, og som langsomt afslører deres betydning for hver ny generation, der betragter dem.
Lad historien leve i hverdagen (ikke på loftet)
En af mine mærkesager er, at arvestykker ikke skal gemmes væk til særlige lejligheder. I mit eget hjem er vores historie vævet ind i hverdagen:
Vi har de gamle arvestykker stående fremme, hvor vi kan røre ved dem og tale om dem.
Vi blander historiske referencer – som kunst, der ærer gamle riddere og konger i slægten – med moderne minder, som f.eks. bronzestøbninger af min hustrus gravide mave, da hun bar vores børn. Og vi har familiens nye moderne våbenskjold hængende på væggen.
Ved at have disse ting synlige, skaber vi en daglig påmindelse om, hvem vi er, og hvor vi kommer fra. Det giver mine børn en følelse af stolthed og tilhørsforhold.
Sikring af historien via OAL World
Men hvad sker der, hvis en historie springer en generation over? Det er min største frygt som slægtsforsker. Derfor skabte jeg platformen oalworld.com. Her kan vi registrere vores arvestykker og de historier, der knytter sig til dem digitalt på en sikker familie platform der også omfavner hverdagen. På den måde sikrer vi, at selvom en kaffemølle skifter hænder, så følger fortællingen om min oldemor med – for altid.
Hvilket eftermæle efterlader du?
At give en gave, der har betydning ud over nuet, er noget af det smukkeste, man kan gøre. Hver gang vi hos Our Ancestral Legacy får lov at skabe en mindeplade, en familiemønt, våbenskjold eller et smykke, ser vi det som en stor ære. Vi lægger fundamentet for en arv, der skal deles med mennesker, vi endnu ikke har mødt.
Spørg dig selv: Hvilke genstande i dit hjem vil dine oldebørn kæmpe for at bevare? Hvis svaret er "ingen", er det måske tid til at begynde at skabe din egen Legacy Through Craft.