Når gravstedet skal sløjfes

At tage afsked med et gravsted kan være en svær beslutning. Når en fredningsperiode udløber, følger der ofte en tung beslutning med. For selvom sorgen nok er bearbejdet, kan samvittigheden føles tung, når man skal vælge, om et familiemedlems gravsted skal nedlægges. Gravstedet er jo den kæres sidste hvilested- Og måske det sidste synlige minde.
For de fleste bliver gravstedet ikke besøgt så ofte, som man måske kunne ønske. Alligevel giver det en tryghed at vide, at det findes – et sted hvor kan ligge blomster på fødselsdage, tænde lys til jul- eller bare side og mindes den afdøde . Når beslutningen om at sløjfe gravstedet så er taget, opstår det næste svære spørgsmål: Hvad skal der ske med gravstenen og den udsmykning, der har prydet stedet? Skal skal man tage den med hjem – eller lade kirken håndtere det? Kan i så fald acceptere, at stenen måske knuses og ender som fyld på en tilfældig vej?

Uanset beslutningen hjælper vi jer med at bevare mindet på en værdig og meningsfuld måde. 

Hos Our Ancestral Legacy tilbyder vi følgende services når et gravsted skal sløjfes:

Omsmeltning af bronze bokstaver – minder der lever videre som slægtskunst

Hvis Gravsten har afdødes navn påsat i Bronze bokstaver- og eller dekoreret med bronze udsmykninger kan disse afmonteres og sendes til os. Hos os kan disse bronze-elementer omsmeltes til unikke mindestykker eller kunstværker, der skaber en varig forbindelse til afdøde. Det kan være små smykker, en kunstfigur eller et personligt design, hvor selve materialet fra gravstenen bevarer en del af sjælen fra det sted, hvor familien har mindet afdøde. Vi kan endda skabe 3D-støbninger ud fra billeder – havde afdøde en helt særlig genstand, som familien forbinder ham eller hende med, f.eks. en veteranbil, en høvlbænk, en landbrugsmaskine eller noget helt tredje, kan vi genskabe den i miniature. På den måde bliver minderne omsat til fysisk kunst, der kan leve videre i familien i generationer som minde om afdøde.

Genbrug af gravstenen – fra gravsted til mindeplade eller husnummer skilt- og tilbage til gravsten

Mange pårørende har svært ved at tage en gravsten med hjem, når et gravsted skal sløjfes. For nogle føles det for morbidt at have den stående i haven, selvom stenen i sig selv stadig har værdi – enten som et minde om afdøde eller som en gravsten, der en dag kan bruges igen til et andet familiemedlem. Spørgsmålet er derfor, hvordan man kan bevare stenen på en værdig måde, uden at den blot bliver gemt væk eller ender som affald.

Her tilbyder vi en løsning, hvor stenen både kan fungere som et minde og samtidig opbevares på en naturlig måde. Vi kan forvandle den til et personligt husnummerskilt som udover nummeret kan have en tekst eller symboler til minde om afdøde, eller vi kan skabe en dekorativ mindeplade som påføres stenen, som kan stå i haven. På den måde bliver stenen en del af hverdagen og et stille minde om den afdøde – samtidig med, at den bevarer sin funktion og kan vende tilbage som gravsten i familien, hvis man en dag ønsker det.

Donation af gravstenen – en bæredygtig og værdig løsning

Hvis du ikke selv ønsker at bruge gravstenen, men gerne vil sikre, at den får lov at leve videre, kan du donere den til os. Genbrugsgravsten udgør allerede en stor del af markedet i dag, og selvom der ikke er akut mangel på granit, er det en ressource, der ikke genskabes. Det kræver store mængder energi at udvinde, transportere og bearbejde granit til gravsten – derfor giver det rigtig god mening at genanvende de sten, der allerede findes.

Mange finder tanken om genbrug af gravsten smuk og bæredygtig. Men virkeligheden er, at stenhuggerne ofte er nødt til at skære flere centimeter af fronten, genpolere eller brænde overfladen med skærebrænder for at genskabe en præsentabel sten. Vores tilgang er anderledes. Fordi vi skaber personlige gravstenplader- og mindeplader i helstøbt bronze, kan vi i langt de fleste tilfælde bruge stenen, som den er – også selvom den har haft påsatte bogstaver. Hullerne bliver ganske enkelt dækket af den nye bronze plade eller dekoration, vi designer.

På den måde bevares stenen i sin oprindelige form, samtidig med at den får et nyt liv og fortsætter sin historie. Smeltning af bronze er naturligvis ikke CO₂-neutralt, men når vi kombinerer det med genbrug af selve genbrugsstenen , skaber vi en løsning, der både er respektfuld, bæredygtig og giver familien en meningsfuld måde at lade gravstenen leve videre på.

Når gravstedet sløjfes – mindet kan leve videre

At sløjfe et gravsted behøver ikke betyde, at historien går tabt. Med vores løsninger kan gravstenen og bronzen få nyt liv – som slægtskunst, smykker, husnummerskilt, mindesten eller gennem genbrug.

På den måde bliver beslutningen ikke et endeligt farvel, men en ny måde at ære og bevare den fortælling, der altid vil være en del af familien.  

Står du og skal sløjfe et gravsted og gerne vil have mindet til at leve videre er du velkommen til at kontakte os, så finder vi en værdig måde at lade historien leve videre. 



2.750,00 kr.