Guide til Heraldik

Heraldik er læren om våbenskjolde og deres tilhørende elementer

Guide til Våbenskjold & Heraldik 

Heraldik – Videnskaben om Våbenskjolde

Heraldik er læren om våbenskjolde og deres tilhørende elementer. Det inkluderer både den tekniske og kunstneriske fremstilling af heraldiske våben og symboler. Heraldik handler ikke kun om adelige våben, mange er i troen af at våbenskjold er forbeholdt adlen, men det er i sandheden en levende tradition, som alle kan tage del i.

Alle har ret til at føre våbenskjold

I Danmark er retten til at føre et våbenskjold ikke begrænset til adelen. Enhver har ret til at skabe og anvende sit eget våben, så længe det ikke krænker et eksisterende våben. Denne ret har historiske rødder og er en vigtig del af den danske heraldiske tradition.

En tradition med lang levetid 

Heraldikken er unik ved, at den kan tilpasse sig skiftende kunstneriske stilarter uden at miste sin kerne. Et våben fra middelalderen kan stadig være moderne ved at blive genfortolket i en ny stil. Dette adskiller heraldik fra andre visuelle udtryk som logoer, der ofte bliver erstattet over tid. Muligheden for denne genfortolkning og personliggørelse af et Våbenskjold skyldes at Våbnet ikke er defineret af udsenet men af beskrivelsen af det.

Blasonering – den skriftlige beskrivelse

Et heraldisk våben defineres af sin blasonering, dvs. en præcis skriftlig beskrivelse af våbnets udseende. Blasoneringen gør det muligt at gengive våbnet på forskellige måder uden at ændre dets identitet. Denne fleksibilitet er en af heraldikkens styrker og sikrer, at våbenskjolde kan forblive relevante gennem tiderne.

Arv og brug af våbenskjolde

Traditionelt følger retten til et våbenskjold den mandlige linje (agnatisk arv). Det betyder, at sønner og deres efterkommere arver våbnet, mens døtre som regel ikke gør. Moderne heraldik er dog mere fleksibel, og mange familier vælger i dag at kombinere våben fra begge forældre eller tilpasse dem til nutidige normer hvor våbnet komponeres som et familie eller slægts våbenskjold for hele familien.

Heraldikkens regler og skikke

I Danmark er der få juridiske regler for heraldik, ud over beskyttelsen af rigsvåbenet og andre officielle våben. Det meste reguleres af traditioner og skikke, som heraldikere gennem tiden har udviklet og respekteret. Og der er mange regler og skikke i den traditionelle heraldik. Vi kommer til at gennemgå dem der er vigtig for dig i forhold til at vil skabe dit eget nye Våbenskjold. 

Heraldik er en levende og fascinerende tradition, der både værner om fortiden og skaber forbindelser til nutiden. Tag del i denne arv og opdag heraldikkens verden!

Fagudtryk og Heraldikkens Sprog

Reglerne og skikkene for at komponere våbenskjolde er lige så gamle som brugen af skjoldene selv og har med tiden udviklet sig til en videnskab.

Heraldikkens Historie og Heroldens Funktion

I middelalderens ridderturneringer var herolden en central figur med ansvar for at skabe struktur og orden. Heroldens opgave omfattede blandt andet at sikre, at deltagernes våbenskjolde blev brugt korrekt, og at ridderne havde ret til at føre de symboler, de bar. Samtidig havde han en ceremoniel rolle, hvor han præsenterede ridderne og beskrev deres våbenskjolde for publikum.

For at udføre dette krævede det et særligt sprog, der gjorde det muligt at beskrive våbnene præcist og kortfattet. Denne kunst, kaldet blasonering, blev udviklet til at standardisere beskrivelsen af våbenskjolde, så de kunne genkendes uanset tid og sted. Heroldens dygtighed og kendskab til våbenmærker lagde fundamentet for det, vi i dag kender som heraldik – både som studie og praktisk disciplin.

Våbenbeskrivelser og Fagsprog

I heraldisk sammenhæng kaldes den skriftlige beskrivelsen af et våbenskjold for blasonering. Ofte bruges der en kombination af engelsk, normannisk fransk og latin og flere fordansket udtryk i den danske heraldik.  Foruden anvendes der en lang række fagudtryk, der kan være svære at forstå for den uindviede. Her  i guiden gennemgår vi nogle af de vigtigste termer, så du er bedre rustet til at kommunikere med en heraldisk kunstner, når du skal have designet dit våbenskjold.

Beskrivelsen eller blasoneringen af våbenskjoldet begynder øverst til venstre, fortsætter til højre og derefter, bevæger sig nedad, passerer fra venstre mod højre. Oprindeligt en slags varemærke optegnelse ofte også kaldet pas eller DNA-registreringen af dets tid, for der var ikke plads til tvetydighed, da blasoneringen ikke kun blev brugt til at udpege identitet, men også til genskabe pålidelige reproduktioner. Gennem århundreder har dens præcision været til gavn for både historisk forskning og kunstnere og heraldikkere demonstrere selv den dag i dag deres færdigheder i  nøjagtigt at gengive de våben, den beskrev for flere hundrede år siden

Tinkturer – Heraldiske Farver og Metaller

En af de første fagudtryk, du formentlig møder, er tinkturer, som er den samlede betegnelse for de farver og metaller, der bruges i heraldikken. Når du modtager en skitse til godkendelse, vil du ofte se forkortelser for disse tinkturer:

  • h. (sølv eller hvidt)
  • g. (guld eller gult)
  • b. (blåt)
  • r. (rødt)
  • s. (sort)
  • gr. (grønt)
  • n. (naturligfarvet)

For at gøre våbenskjolde forståelige i ufarvede fremstillinger, anvendes særlige skraveringskoder til at repræsentere tinkturerne.

Heraldisk Højre og Venstre

Du har måske oplevet forvirringen, når du skal beskrive, om en dør er venstre- eller højrehængt. På samme måde kan det være forvirrende i heraldikken, hvor højre og venstre refererer til skjoldets bærers perspektiv – altså modsat for beskueren.

For at undgå misforståelser bruges de latinske betegnelser:

  • Dexter: Heraldisk højre (for beskueren skjoldets venstre side).
  • Sinister: Heraldisk venstre (for beskueren skjoldets højre side).

Felter og Inddelinger

Et våbenskjold kan opdeles i felter for at skabe variation og kombinere flere symboler eller farver. Disse felter er grundlæggende for designet og kan give skjoldet et unikt udtryk, der afspejler ejerens historie, værdier eller alliancer.

Inddelinger

Inddelinger i våbenskjoldet bruges til at skabe geometriske mønstre og struktur men man kan sagtnes have sit våbenskjold uden inddelinger . Her er nogle af de mest almindelige inddelinger:

  • Kvadrering: Skjoldet opdeles i fire lige store felter, der ofte repræsenterer forskellige familier eller regioner.
  • Fess: En vandret bjælke, der løber gennem skjoldets midte, symboliserende styrke og stabilitet.
  • Pale: En lodret stribe i skjoldets centrum, der kan repræsentere stolthed eller loyalitet.
  • Skjoldhoved: Den øverste tredjedel af skjoldet, ofte brugt til at fremhæve et særligt vigtigt symbol.
  • Skjoldfod: Den nederste del af skjoldet, som kan indeholde figurer eller mønstre.
  • Diagonal opdeling (Bend): Skjoldet deles diagonalt, hvilket kan symbolisere handling eller fremdrift.

Forskellige Mønstre og Kombinationer

Udover de grundlæggende inddelinger kan skjolde pyntes med mere komplekse mønstre som krydsende linjer, zigzag-opdelinger (indhakkede linjer). Mulighederne er næsten uendelige, og mange våbenskjolde kombinerer flere inddelinger for at skabe et unikt design. Og Inddelingerne har ofte deres egen heraldiske fagbetegnelse og de vil kræve flere sider bare at beskrive nogle af de mange inddelinger.

Få Inspiration og Dyk Dybere i Heraldikken 

Hvis du vil udforske, hvordan forskellige inddelinger og felter kan bruges, anbefaler vi at kigge nærmere på de danske våbenbøger, der indeholder mange eksempler på historiske og moderne våbenskjolde. Du kan finde disse bøger på denne side:
👉 De danske våbenbøger på kongehuset.dk

Da der findes utallige muligheder og fagtermer for skjoldopdelinger, vil det kræve flere sider at gennemgå dem alle. Hvis du ønsker at nørde videre og lære de korrekte termer, anbefaler vi at søge online eller konsultere en heraldisk ekspert. Der findes mange ressourcer og samlinger, hvor du kan dykke dybere ned i emnet. Vi vil med tiden også få lavet en samlingen over symboler, inddelinger samt termerne for disse på denne side: 

👉  Heraldiske Symboler  Men det er et igangværende arbejde så vi anbefaler at bruge det øvrige internet for nu

Et våbenskjold består af flere elementer, der tilsammen udgør det fulde heraldiske våben.

Disse elementer kombineres på forskellig vis for at skabe et unikt våbenskjold, der afspejler bærerens identitet, værdier og historie. Gennem tiden har dansk heraldik udviklet sine egne traditioner og konventioner, men mange af disse elementer og deres betegnelser har rødder i den fælleseuropæiske heraldiske praksis. Her er en oversigt over de danske betegnelser for disse bestanddele samt deres placering og historiske anvendelse:


  • Skjold: Den centrale og væsentligste del af våbnet og alligevel er skjoldets form ikke en del af blasoneringen. Det skyldes til trods for at skjoldet anses for at være det mest essentielle element i heraldikken betragtes det kun som rammen omkring et maleri. Som for et hvert andet maleri er rammens form uden betydning, så længe den opfylder sin opgave med, at indramme maleriet. Derfor er skjoldets form aldrig beskrevet, det giver dig som våbentager og de heraldiske kunstnere mulighed for at vælge den skjoldform du finde passer bedst til det det udtryk du gerne vil fortælle med dit skjold. De typiske anvendte skjoldformer har gennem tiden været under konstant udvikling og uanset skjoldets form er skjoldets formål at bærer hovedmotivet eller -symbolerne også kaldet skjoldtegn eller skjoldmærker. Skjoldet har været anvendt siden middelalderen som identifikationsmærke på slagmarken eller til riddertuneringerne og kan derfor stå alene med de påmalede motiver som våbenskjold.

  • Hjelm: Placeret over skjoldet og kan være med til at repræsenterer bærerens rang eller status. I dansk heraldik har adlen eksempelvis typisk som skik anvendt trallehjelmen det er dog ikke forment de borgerlig at benytte denne hjelm.  Hvis du ønsker din hjelm kronet bør du dog respektere rangkronerne, kronerne blev ligesom vulsten også brugt til at holde hjelmklædet .  De fire mest almindelig hjelmtyper er tøndehjelm, Visirhjelm, stikhjelm og trallehjelmen.  

Ridder hjelme I heraldik
Ridder hjelme I heraldik

  • Hjelmtegn (også kaldet hjelmfigur eller hjelmpryd): En figur eller symbol, der er placeret oven på hjelmen. Dette element blev almindeligt i dansk heraldik fra det 13. århundrede og tjente til yderligere identifikation.  Hjelmfiguren kan være en gentagelse af skjoldtegnet eller afvige helt eller delvis fra skjoldets indhold. 
Hjelmfigur
Hjelmfigur
Hjelm figur
Hjelm figur

  • Vulst (også kendt som hjelmkrans): En snoet stofring mellem hjelmen og hjelmtegnet, der holder hjelmklædet på plads. Vulsten består traditionelt af to farver, ofte taget fra skjoldets tinkturer. Fra britisk Heraldik er der en skik med at vulsten skal have 6 snoninger- og at første snoning fra dexter siden skal være våbnets metal tinktur, dette er dog ikke en dansk skik. 
Hjelm vulst
Hjelm vulst


  • Hjelmklæde (eller hjelmklædet): Dekorativt stof, der hænger fra hjelmen og omgiver skjoldet. Oprindeligt havde det en praktisk funktion som beskyttelse mod solen, men blev senere et rent dekorativt element i våbenskjoldet. Hoved farven på ydersiden og primær metallet på indersiden.
Hjelmklæde
Hjelmklæde


  • Skjoldholdere: Figurer, ofte dyr eller mennesker, der står på hver side af skjoldet og "holder" det. I Danmark ses skjoldholdere primært i kongelige og adelige våbenskjolde og blev udbredt fra renæssancen.
Skjoldholdere
Skjoldholdere


  • Postament: Den base eller platform, som skjoldet og skjoldholderne står på. I engelsk heraldik kaldes dette "compartment". Kan være alt fra en græshøj til bølger.
  • Motto: En kort sætning eller devise, der ofte er placeret på et bånd under skjoldet. Mottoet udtrykker typisk bærerens idealer eller leveregler og blev populært i dansk heraldik fra det 16. århundrede.
Motto bånd
Motto bånd

Skjoldtegn/ skjoldmærker og symboler 

I heraldik er skjoldmærker og symboler essentielle for at formidle bærerens historie, dyder og værdier. Hvert symbol på et våbenskjold har en dyb betydning og spiller en central rolle i at fortælle en historie eller udsende et budskab. Ved at vælge specifikke symboler kan man skræddersy et våbenskjold, der både afspejler familiens historie og de personlige egenskaber, man ønsker at fremhæve.

Symbolerne, der bruges i heraldik, kan have en standardiseret betydning, der er bredt anerkendt i den heraldiske tradition. For eksempel repræsenterer en løve ofte mod og kongelig autoritet, mens en ørn står for visdom og styrke. Disse symbolske tolkninger er blevet kodificeret over tid og bruges i mange våbenskjolde for at formidle universelle dyder. Men samtidig er heraldik en fleksibel kunstform, og symbolerne kan også tolkes personligt for at afspejle bærerens unikke historie eller værdier.

Talende våbenskjold 

Et af de mest interessante aspekter ved heraldik er muligheden for at skabe et talende våbenskjold. Et talende våbenskjold er et design, hvor symbolerne på skjoldet direkte refererer til navnet, erhvervet eller en betydningsfuld del af bærerens liv. For eksempel kan et våbenskjold, der bærer et symbol på en rose, være et talende våbenskjold, hvis bærerens navn betyder "rose". På samme måde kan et våbenskjold med et skelet som symbol referere til en slægt med en tradition indenfor lægekunst eller som et tegn på familiehistorie relateret til skæbne og livets afslutning.

At skabe et talende våbenskjold kræver en dyb forståelse af både symbolske og personlige elementer, og det giver mulighed for at udvikle et skjold, der fortæller en historie langt ud over de traditionelle betydninger. Ved at vælge symboler, der relaterer til bærerens navn, erhverv, geografiske oprindelse eller vigtige livshændelser, kan et våbenskjold blive et helt personligt symbol, der taler til den historie, man ønsker at fremhæve.

Heraldikken giver således et væld af muligheder for at kommunikere et hvilket som helst budskab gennem skabelsen af et unikt våbenskjold. Uanset om det drejer sig om at bruge traditionelt anerkendte symboler eller at skabe en personlig tolkning, kan heraldik tilbyde et visuelt udtryk for en families eller en individs identitet.

Hvordan dyrene er positioneret har også symbolsk betydning.

Heraldik er en kunstform, der bruger dyr som kraftfulde symboler på bærerens dyder, egenskaber eller historiske bedrifter. Dyrenes fremstilling er ikke blot kunstnerisk, men også fyldt med specifikke symbolske betydninger, afhængigt af deres kropsposition (attitude) og retning:

  • Rampant: Et dyr, der står på bagbenene og vender mod venstre, som om det rejses op i klarhed for kamp, symboliserer mod, styrke og vilje til at kæmpe for sine overbevisninger. Løven i rampart er måske det mest genkendte heraldik-symbol og står som et billede på mod og kongelig autoritet.

  • Statant: Et dyr, der står på alle fire ben, repræsenterer stabilitet, standhaftighed og årvågenhed. For eksempel kan en hund statant symbolisere loyalitet og pålidelighed.

  • Displayed: Dette symbol bruges typisk til fugle, der har deres vinger spredt ud som om de er i flugt. Det står for beskyttelse, opsyn og åndelige stræben. Ørnen displayed er et almindeligt våbenskjold og symboliserer magt, klarhed i visionen og suverænitet.

  • Passant: Et dyr, der går med den højre forpote løftet, hvilket angiver fred, værdighed og en værdig handling. "Lions passant guardant" i Englands kongevåben er et eksempel på dette, der symboliserer en rolig, men autoritativ ledelse.

Retningen, som et dyr vender, især hvis det ser ud fra skjoldet (guardant), tilføjer yderligere lag af betydning, som ofte antyder beskyttende opsyn eller en velkomnende gestus af fred. Heraldikens terminologi er rig og nuanceret med specifikke udtryk for lignende poseringer af forskellige dyr, hvilket bidrager til det omfattende ordforråd, der gør heraldik til et fascinerende studie af symboler og deres betydning.

For mere inspiration kan du tage et kig under vores våbenmalers personlige gallerier og måske finde den våbenmaler/heraldiker du skal sammenarbejde med omkring dit nye Våbenskjold.  Du kan også benytte kontakt formularen skulle du have spørgsmål til våbenskjoldet eller processen med at skabe det.